Cecilie Scharff Wydojnik

I dette semesterprojekt lavede vi 3 synopser og en metodisk overligger - i henholdsvis metode, markedsføring, markedsøkonomi samt organisationsteorier og attraktions- og destinationsledelse - med henblik på at finde og løse problemstillinger hos en given virksomhed, der i mit tilfælde var 'Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke'. 

​

Problemet: Som statsejet og fredet UNESCO-bygning er Roskilde Domkirke og folkene omkring underlagt en masse skarpe restriktioner og krav, som skal overholdes - herunder "øget kendskab til kulturarven" og "bevaring af den originale bygning". Hertil kommer endnu et problem, da kirken både skal bruges som kirke samt attraktion.

​

Problemformulering: Hvordan kan Fonden tiltrække flere besøgende til Roskilde Domkirke og udbrede kendskabet til verdensarven, uden at skade kirken med slitage og samtidig være behagelig for kirkegængerne. 

Løsning: Vil et tilhørende formidlings/besøgscenter være en løsning på problemet for at aflaste kirken i dens travleste perioder, og vil det være rentabelt at etablere?

​

Den første synopsis 'attraktions- og destinationsledelse' omhandlede det at være en kirke samtidig med at være en attraktion. Derudover undersøgte vi de stakeholders der er i og omkring Domkirken, for at danne et overblik over mulige samarbejder og mulige trusler. Dernæst benyttede vi Mintzbergs organisationsstrukturer, til at danne et overblik over Fondens muligheder som en mindre organisation for en statejet og fredet bygning, med mange skarpe restriktioner.   

​

I den anden synopsis 'markedsføring' undersøgte min gruppe gennem smp-modellen, hvilken målgruppe, som Fonden skulle satse på med henblik på markedsføring og positionering af formidlingscentret kombineret med et besøg i domkirken.

Hertil kiggede vi på diverse statistikker over danskernes kulturvaner, og fandt frem til det ældre segment over 65 år, som værende den generation, der oftest besøger kulturattraktioner - samme gjaldt vores egne observationer over kirkens besøgende.
Dernæst udarbejdede vi spørgeskemaer og dybegående interviews for at danne vores persona 'den kulturelle pensionist', som dannede baggrund for vores markedsførings-mæssige handlingsalternativer. 

​

I den tredje synopsis 'markedsøkonomi' opstillede vi et budget for Fonden, såfremt de valgte løsningen at etablere et formidlingscenter. Hertil beregnede vi på, hvorvidt det kunne lade sig gøre at etablere, samt hvor mange gæster der skulle til, for at økonomien ville give et mindre overskud. 

Da Fonden ville være afhængig af minimum 240.000 besøgende (100.000 flere end året forinden), før at økonomien ville gå i nul, kom vi frem med to løsninger;

1) sætte prisen op med 20 kr. hele året --> 170.000 gæster --> overskud på 570.000 kr.

2) sætte prisen op med 40 kr. i højsæsonen --> 180.000 gæster --> overskud på 500.000 kr. 

Hertil undersøgte vi forbrugerens grænsenytte samt regnede på priselasticitet.